kursus1    kursus2    kursus3    kursus4

 


Kursusinformation - klik her  |  Fælles udbud af AMU-kurser i 2018 - klik her 

Der kan opleves problemer med visningen i Internet Explorer - derfor anbefaler vi at der bruges Google Chrome.


 

Medarb. på Social- og Sundhedsområdet - Jobrettet

Valgte hold
Kursussted Social og Sundhedsskolen Syd, Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa
Tilmeldingsfrist 1. september 2018
Startdato 10. september 2018
Slutdato 18. oktober 2018
Varighed 29,0 dage
Deltagerpris 18123,50 kr.
Pris for ledige 18123,50 kr.
Pris udenfor AMU-målgruppe 18123,50 kr.
Undervisningsform Dagundervisning
Undervisningstid 8.00-15.25
Beskrivelse Forløbet henvender sig til medarbejdere, der både ønsker at blive introduceret til og som har erfaring med sosu-arbejdet. Den jobrettet uddannelse retter sig både mod sundhedsområdet og socialområdet. Derved tilbydes en grundlæggende indsigt i sosu-arbejdet, som der gradvist bygge videre på med en styrkelse af kompetencerne på udvalgte områder inden for socialområdet.
Kontaktperson kursussekretær
Telefonnr 73334300
Email kurser@sosu-syd.dk
Kviknummer 54540618amu103
Kursusark Hent pdf
Minimum antal deltagere 18
Maksimum antal deltagere 28
25 ledige pladser
Fag til kurset:
Borgere med misbrugsproblemer
Skolefagkode: 47259
Varighed: 5,0 dage
Timer pr dag: 7,4

Deltagerpris: 3147,50 kr.
Pris for ledige: 3147,50 kr. (Jobcenteret afholder kursusudgiften, hvis du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse i henhold til positiv listen)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 3147,50 kr.

Målgruppe
Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager pleje- og omsorgsarbejde for og med borgere med misbrugsproblemer. Medarbejderne kan eksempelvis være social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagogiske assistenter m.fl.

Formål:
Efter uddannelsen kan du genkende tegn og signaler hos borgere med misbrugsproblemer. Du får bl.a. kendskab til fysiske, psykiske og sociale problemstillinger i forhold til misbrug. Du lærer desuden om din egen rolle og om at inddrage samarbejdspartnere og videregive relevante observationer.

Indhold:
Deltageren kan på baggrund af et vist problemkendskab og/eller erfaringer identificere tegn og signaler hos borgere med misbrugsproblemer. Deltageren kender de fysiske, psykiske og sociale problematikker i forhold til misbrug og kan i det daglige pleje- og omsorgsarbejde samarbejde med borgeren med respekt for borgerens livssituation. Deltageren kan forebygge problemer i samarbejdet på baggrund af viden om, hvordan misbrug kan påvirke adfærden, og har desuden forståelse for misbrugets konsekvenser for borgerens relationer og netværk. Deltageren kan på baggrund af kendskab til teorier om årsager til misbrug reflektere over egen praksis, herunder betydningen af myter, fordomme og egne holdninger til misbrug. Deltageren kan udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning. På baggrund af forståelse for sin egen rolle kan deltageren vurdere behovet for at inddrage relevante samarbejdspartnere og videregive relevante observationer.
Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen mm
Skolefagkode: 40933
Varighed: 5,0 dage
Timer pr dag: 7,4

Deltagerpris: 3147,50 kr.
Pris for ledige: 3147,50 kr. (Jobcenteret afholder kursusudgiften, hvis du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse i henhold til positiv listen)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 3147,50 kr.

Målgruppe
Uddannelsen henvender sig især til social- og sundhedshjælpere eller ufaglærte i hjemmeplejen m.m. med intet eller meget ringe kendskab til arbejdet med mennesker med en sindslidelse.

Formål:
Deltageren kender menneskets adfærd ved psykoser og angsttilstande og er bevidst om sit ansvar for samarbejde med den sindslidende og relevante samarbejdspartnere. Deltageren kender sin egen funktion i hjemmeplejen med at give praktisk hjælp og bistand i forhold til den socialpsykiatriske organisation.

Indhold:
I det daglige arbejde i hjemmeplejen, på plejehjem m.m. kan deltageren på en tillidsvækkende måde skabe kontakt til og kommunikere med sindslidende.Deltageren kender sin egen funktion i hjemmeplejen m.m. i forhold til den samlede indsats for den sindslidende borger. I den forbindelse forstår deltageren sin funktion i forhold til socialpsykiatriens udvikling og organisering.Ud fra kendskab til baggrunden for menneskers adfærd ved psykoser og angsttilstande kan deltageren observere ændringer i borgerens behov og videregive dem til relevante samarbejdspartnere.Deltageren kan bede om hjælp til opgaver hos relevante samarbejdspartnere på baggrund af viden om arbejdsmiljøets betydning, eget jobområde, egne grænser og tværfaglige samarbejdspartneres ressourcer.
Medvirken til rehabilitering
Skolefagkode: 40126
Varighed: 3,0 dage
Timer pr dag: 7,4

Deltagerpris: 1789,10 kr.
Pris for ledige: 1789,10 kr. (Jobcenteret afholder kursusudgiften, hvis du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse i henhold til positiv listen)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 1789,10 kr.

Målgruppe
Social- og sundhedshjælpere og andre medarbejdere i lignende jobfunktioner.

Formål:
Deltageren kan ud fra rehabiliteringsprincipper samarbejde tværfagligt om og medvirke ved tilrettelæggelse af dagliglivet sammen med borgeren.

Indhold:
Deltageren kan indgå i et tværfagligt samarbejde og medvirke ved tilrettelæggelse af dagliglivet sammen med borgeren, herunder henvise til støttemuligheder, ligesom deltageren ud fra relevante genoptræningsprincipper kan samarbejde med borgeren og det tværfaglige team om borgerens almindelige daglige livsførelse. Deltageren kan endvidere handle hensigtsmæssigt i forhold til reaktioner, denne møder hos borgeren, samt ud fra en rehabiliteringstænkning medvirke til at skabe rammerne for et selvstændigt og meningsfuldt liv for borgeren.
Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde
Skolefagkode: 44859
Varighed: 3,0 dage
Timer pr dag: 7,4

Deltagerpris: 1980,50 kr.
Pris for ledige: 1980,50 kr. (Jobcenteret afholder kursusudgiften, hvis du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse i henhold til positiv listen)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 1980,50 kr.

Målgruppe
Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager pædagogisk arbejde for og med børn, unge, voksne og ældre - herunder ældre med demens. Medarbejderne kan eksempelvis være pædagogiske assistenter, dagplejere, pædagogmedhjælpere, familieplejere, social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter.

Formål:
Efter uddannelsen kan du anvende en neuropædagogisk tilgang som et redskab i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne. Uddannelsen giver dig indblik i hjernens funktioner og sanseintegration. Du lærer at tage afsæt i den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde samt at reflektere over betydningen af din egen adfærd i samspillet.

Indhold:
Deltageren kan anvende en neuropædagogisk tilgang som et redskab i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne.Med udgangspunkt i et grundlæggende indblik i hjernens funktioner, udvikling, og sanseintegration kan deltageren observere barnet/den unge/den voksne samt inddrage denne viden og observationer i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. I det arbejde kan deltageren tage afsæt i den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder samt reflektere over betydningen af egen adfærd i samspillet med barnet/den unge/den voksne. Desuden kan deltageren videregive relevante observationer til kolleger, pårørende og andre professionelle omkring barnet/den unge/den voksne.
Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser
Skolefagkode: 40823
Varighed: 1,0 dage
Timer pr dag: 7,4

Deltagerpris: 813,50 kr.
Pris for ledige: 813,50 kr. (Jobcenteret afholder kursusudgiften, hvis du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse i henhold til positiv listen)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 813,50 kr.

Målgruppe
Social- og sundhedsassistenter

Formål:
Deltageren lærer om patientsikkerhed og vigtigheden af at formidle relevant viden og relevante observationer. Deltageren ved, hvem der kan indrapportere utilsigtede hændelser, og kender sin egen forpligtelse til at rapportere utilsigtede hændelser samt proceduren herfor. Deltageren ved, at indrapporteringssystemet har et læringssigte og lærer om kerneårsagsanalyse.

Indhold:
I det daglige plejearbejde er deltageren opmærksom på patientsikkerhed og kender sin egen rolle i forhold til at formidle relevant viden og relevante observationer. Deltageren ved, hvem der kan indrapportere utilsigtede hændelser, og kender sin egen forpligtelse til at rapportere sådanne samt proceduren herfor. Deltageren kender formålet med indrapporteringssystemet og kerneårsagsanalyse og kan bidrage til opfølgning på resultaterne i det daglige arbejde. I den forbindelse kan deltageren yde kollegial omsorg.
Personer med demens, sygdomskendskab
Skolefagkode: 42673
Varighed: 5,0 dage
Timer pr dag: 7,4

Deltagerpris: 2828,50 kr.
Pris for ledige: 2828,50 kr. (Jobcenteret afholder kursusudgiften, hvis du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse i henhold til positiv listen)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 2828,50 kr.

Målgruppe
Medarbejdere, der arbejder i job eller søger job svarende til social- og sundhedshjælpere henholdsvis social- og sundhedsassistenter m.fl. Deltagerne skal i deres ansættelse arbejde med personer med demens.

Formål:
Deltagerne kan erkende og analysere de muligheder og begrænsninger, som personer med demens har.

Indhold:
Med udgangspunkt i tidligere erhvervet viden og egen praksiserfaring kan deltageren erkende og analysere de muligheder og begrænsninger, som personer med demens har. Deltageren kan reagere hensigtsmæssigt over for de behov og ønsker, som personerne udtrykker. Under hensyntagen til den nyeste viden kan deltageren genkende symptomer på hjerneskade og observere målrettet i forhold til personernes adfærdsmønster. Ligeledes kan deltageren indgå i et tværfagligt samarbejde med henblik på at sikre diagnosticering, behandling og retssikkerhed for personer med demens. Desuden kan deltageren udtrykke egne værdier, ønsker og behov for derved at bevare engagement og glæde ved arbejdet.
Rehabilitering som arbejdsform
Skolefagkode: 40125
Varighed: 2,0 dage
Timer pr dag: 7,4

Deltagerpris: 1269,40 kr.
Pris for ledige: 1269,40 kr. (Jobcenteret afholder kursusudgiften, hvis du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse i henhold til positiv listen)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 1269,40 kr.

Målgruppe
Deltagere, som varetager jobfunktioner med direkte borgerkontakt inden for social- og sundhedsområdet eller det pædagogiske område, herunder voksenhandicapområdet, samt inden for psykiatrien.

Formål:
Deltageren kan arbejde ud fra centrale værdier og elementer i rehabilitering, bidrage til en målrettet rehabiliteringsindsats og dermed medvirke til forebyggelse af begrænsninger i borgerens liv.

Indhold:
Deltageren kan bidrage til en målrettet rehabiliteringsindsats for borgeren, forstår individuelle rehabiliteringsplaner, kender lovgrundlaget for rehabiliteringsindsatsen samt kan handle i overensstemmelse med centrale værdier og elementer i rehabilitering. Deltageren kan endvidere på baggrund af sin viden om rehabilitering som arbejdsform medvirke til at forebygge begrænsninger i borgerens fysiske, psykiske og sociale funktionsevne, således at dette fremmer dennes selvstændige og meningsfulde liv.
Tidlig opsporing af sygdomstegn
Skolefagkode: 46874
Varighed: 5,0 dage
Timer pr dag: 7,4

Deltagerpris: 3147,50 kr.
Pris for ledige: 3147,50 kr. (Jobcenteret afholder kursusudgiften, hvis du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse i henhold til positiv listen)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 3147,50 kr.

Målgruppe
Uddannelsen retter sig mod social- og sundhedshjælpere og kan være relevant for faglærte og ufaglærte, der arbejder inden for social- og sundhedsområdet i primærsektoren, f.eks. hjemmeplejen, ældre- og plejeboliger og aflastningspladser.

Formål:
Deltageren kan medvirke til en tidlig opsporing af sygdomstegn. Deltageren kan observere og handle hensigtsmæssigt i forhold til en ændret sundhedstilstand hos f.eks. den ældre medicinske patient.

Indhold:
Deltageren kan anvende sin grundlæggende anatomiske og fysiologiske viden til tidlig opsporing af sygdomstegn ved at identificere samt dokumentere en ændret sundhedstilstand hos borgeren. I det arbejde har deltageren kendskab til betydningen af borgerens funktionsevne og ernæringstilstand. Deltageren kan endvidere observere, begrunde observationer og handle hensigtsmæssigt i forhold til dem. Deltageren kan gennem videregivelse af informationer til f.eks. læge eller sygeplejerske indgå i det tværfaglige samarbejde og medvirke til en målrettet tidlig forebyggende og sundhedsfremmende indsats både ved akut sygdomsudbrud og ved forværring af kroniske sygdomme hos f.eks. den ældre medicinske patient.

Webdesign byro aabenraa